Vi har samlet de 10 skarpeste tilbud på greenfee’s ligenu!
Vær opmærksom på at priser kan ændre sig løbende pga. baneforhold eller udløbne tilbud.
Priser gældende per. 1 April 2022.
#10 Kalø Golfklub - 280 kr
Kalø Golfklub
Adresse: Dyrhøjgårdsvej 4, 8410 Rønde
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 280 Kr
Kalø Golfklub køre efter et Yield management system, Det vil sige at greenfee pris, fastsættes efter behov på dagen, så med lidt planlægning kan der være gode penge at sparer
Hvad siger Kalø Golfklub om sig selv?
Kalø Golf Club er smukt beliggende i kuperet terræn, med storslået udsigt over Århus Bugten og Kalø Slotsruin. Banen blev anlagt i 1992 af banearkitekt Frederik Drejer.
Vi byder dig velkommen til en spændende og udfordrende 18-huls bane, der følger et bakket terræn med spredt bevoksning og søer. Med sin beliggenhed i kuperet terræn, byder banen på masser af udfordringer for spillere på alle niveauer. Det siges om os, at “Kalø skal spilles mere end én gang”.
#9 - Volstrup Golf Center - 260 kr
Volstrup Golf Center
Adresse: Rosbjergvej 5, 9500 Hobro
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 260 Kr
Volstrup køre efter et Yield management system, Det vil sige at greenfee pris, fastsættes efter behov på dagen, så med lidt planlægning kan der være gode penge at sparer. Normal pris 350kr
Hvad siger Volstrup Golf Center om sig selv?
Har du besøgt centret er du ikke i tvivl. Volstrup råder ganske simpelt over de bedste indendørs golffaciliteter i Danmark. I yderst komfortable omgivelser finder du både driving range, puttinggreen og tilmed fire af verdens bedste golfsimulatorer. Her kan du spille over 50 af verdens bedste baner, og du kan deltage i turneringer. Forholdene er desuden ideelle til firmaarrangementer, klubber i klubben, personaleforeninger og andre grupper, som ønsker en fantastisk golfoplevelse i sikkerhed for regn, slud og sne! Baren er åben med vin, fadøl, sodavand, kaffe og varm kakao. Hygge er lig med god mad, og dette klarer vores køkken naturligvis.
#8 Åskov Golfklub - 250 kr
Åskov Golfklub
Adresse: Sandetvej 19, 7280 Sønder Felding
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 250 Kr
Hvad siger Åskov Golfklub om sig selv?
Mere end bare en golfbane
…Sådan lyder vores slogan, vi er nemlig en lille hyggelig golfklub, hvor det sociale element er i absolut højsæde. I Åskov Golfklub er der plads til alle – også vores gæster, som vi sætter stor pris på.
Vi er stolte af vores bane, som er spilbar hele året rundt (jo, vi spiller til sommergreens hele året!) og vi glæder os over, at såvel store som små, medlemmer og besøgende hver eneste dag året rundt kan få nogle hyggelige timer på golfbanen i Åskov Golfklub.
Vi har altid god plads på golfbanen, og er altid klar til at modtage nye medlemmer og byde dem velkommen til den spændende golfverden.
#7 Aarhus Aadal Golf Club - 250 kr
Aarhus Aadal Golf Club
Adresse: brydehøjvej 35, 8462 Harlev
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 250 Kr
Hvad siger Aarhus Aadal Golf Club om sig selv?
Aarhus Aadal Golf Club tilbyder et unikt golfanlæg midt i et enestående naturområde med udsigt over ådalen samt ind over selve Aarhus.
Anlægget består af en 18 huls mesterskabsbane og en spændende Pay & Play bane, som er blandt de bedste. Desuden er der puttinggreen, chipping- og pitchinggreens samt en overdækket drivingrange til brug i alt slags vejr.
Anlægget ligger i skiftende terræn med bløde bakker, skov, søer og vandløb. Det lettere kuperede landskab gør banerne spændende og udfordrende, ligesom det giver spil med varierende sværhedsgrader. Både 18 huls banen og Pay & Play banen udfordrer dermed spillerne uanset spilleniveau.
Aarhus Aadal Golf Club har et dejligt lyst klubhus med restaurant og tilhørende terrasse, mødelokaler samt omklædningsrum.
Klubhuset er rammen for medlemmernes gode klubliv, der er hyggeligt, lunt og usnobbet.
#6 Odder Golfklub - 250 kr
Odder Golfklub
Adresse: Aakjærvej 200, 8300 Odder
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 250 Kr
Normal pris 350 kr
Hvad siger Odder Golfklub om sig selv?
Selv om dele af banen er kuperede, er banen let at gå til. Den er temmelig kompakt, da der kun er kort afstand fra den ene green til næste tee. Anlægget som helhed er skovomkranset med slettepræg, så der er læ på nogle af hullerne, uanset vindretning.
Det er desuden værd at bemærke, at banen er anlagt på sandjord, derfor kan man ofte spille i Odder, når andre baner lider under for megen nedbør. Tre af greens er højtliggende (hul 6, 7 og 12) på gamle gravhøje, ligesom flere fairways præges af delvis nedpløjede gravhøje (2, 7 og 12.)
#5 Kalundborg Golflkub - 250 kr
Kalundborg Golfklub
Adresse: Røsnæsvej 225, 4400 Kalundborg
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 250 Kr
Normal pris 350 kr
Hvad siger Kalundborg Golfklub om sig selv?
På trods af en gode huller på forni, er det dog på bagni banen for alvor folder sig ud for de panorama elskende golfentusiaster. Den lidt højere beliggenhed på teestederne og de dybe dale, giver en kuperet og inspirerende oplevelse, og fra teestederne har man udsigt til Kalundborg Fjord på den sydlige side, og Sejerø Bugt på den nordlige.
Fantastisk og vidunderligt at stå der i solskinnet, med vand på begge sider og det spirende forårsgræs foran dig. En forrygende oplevelse og en bagni der aspirerer til den skønnest beliggende i landet. De mange tilfældigheder der gjorde dette muligt taget i betragtning, er det forrygende at det er lykkes på så fornem vis.
#4 Fanø Vesterhavsbad Golfklub - 250 kr
Fanø Vesterhavsbad Golfklub
Adresse: Golfvejen 5, 6720 Fanø
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 250 Kr
Tilbuds pris i April, Maj og Oktober
Normal pris 350 kr
Hvad siger Fanø Vesterhavsbad Golfklub om sig selv?
Golfklubben ligger ved Fanø Bad, og er Danmarks eneste linksbane. Banen blev anlagt allerede i 1898 som den første golfbane i Danmark. Klubben danner ramme om mange åbne matches, hvor man som gæst er meget velkommen til at deltage.
Vi er en klub, som har mange lokale medlemmer, men da øen også har mange sommerhuse, er der mange sommerhusejere som også er medlem af klubben.
Det karakteristiske for banen er, at den ligger meget tæt på Vesterhavet – kun gemt bag de første klitrækker. Banen er anlagt i det naturlige terræn, som er karakteristisk for en linksbane.
#3 Brønderslev Golfklub - 225 kr
Brønderslev Golfklub
Adresse: Golfvejen 83, 9700 Brønderslev
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 225 Kr
Nedsat grundet baneforhold
Normal pris 450 kr
Hvad siger Brønderslev Golfklub om sig selv?
Vi er en af Nordjyllands største og ældste golfklubber, og vi gør vort bedste for at leve op til vores ry som en af de allermest hyggelige klubber at komme i. Vores golfklub er bygget på den filosofi, at golf ikke kun er et spil. Golf er en livsstil.
Golfen er selvfølgelig det primære. Derfor har vi gennem årene sørget for at udvikle vores baneanlæg, så selv de mest kræsne er tilfredse. Vi har 27 huller, som vi er meget omhyggelige med at holde i god stand. De ligger i den smukke vendsysselske natur, og der er mange steder på runden, hvor man stopper op og bare nyder udsigten.
Banen er anlagt i et ideelt golfterræn, og hullerne er meget varierede med den rette blanding af udfordrende huller og lidt nemmere huller. Brønderslev-banens særkende er, at den kan spilles på så mange måder, og hver gang man spiller den, lærer man noget nyt. Derfor kommer vores gæster også tilbage år efter år.
Når så golfen er overstået, scores talt sammen, er det tid til at slappe af, få lidt godt at spise i vores dejlige café. I 2003 indviede vi det nye klubhus. Det er et helt unikt hus båret af lys og luft og højde i et tidløst design. Huset er placeret ved 1. tee på alle sløjfer. Få skridt fra klubhuset findes driving-range, putting-green og indspilsgreen.
#2 Tønder Golf Klub - 200 kr
Tønder Golf klub
Adresse: Tidsholmvej 6, 6270 Tønder
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 200 Kr
Nedsat grunder ombygning af tee-steder
Normal pris 300 kr
Hvad siger Tønder Golf Klub om sig selv?
Banen ligger på engarealer nord for landevejen mellem Rørkær og Jejsing. To tredjedel af banen er ret åben og derfor påvirket af vindforholdene. Den sidste tredjedel er anlagt i en plantage, hvor fairways har en pæn bredde, men er afgrænset af ret åben skov de fleste steder. Det kan give især spillere med højt handicap udfordringer.
De største udfordringer på banen for stort set alle er søer, vandløb og grøfter, der mange steder går tværs af fairways. Vand findes overvejende på de åbne dele af banen.
Du kan glæde dig til en velplejet bane i et ret åbent terræn. Spil 9 eller 18 huller og nyd stilheden, dyrelivet og en bane, hvor der normalt er god plads.
#1 Herning Golfklub - 200 kr - Danmarks billigste greenfee!
Herning Golfklub
Adresse: Golfvej 24, 7400 Herning
Baneguide: Klik her
Greenfee pris: 200 Kr
Nedsat i April og Maj, grundet ned gravning af vandrør.
Normal pris 350 kr
Hvad siger Herning Golfklub om sig selv?
Parkbanen er Herning Golf Klubs 18-hullersbane. Det er en udfordrende bane med vand i spil på alle huller. Det er en par 72 bane. Vi glæder os til at give jer en unik golfoplevelse på Jyllands måske smukkeste Parkbane.
Banen er placeret i umiddelbar nærhed af Hernings bymidte, hvilket man dog ikke mærker til ude på banen, idet størstedelen af hullerne er omgivet af træer.
Banen er flad og derfor nem at gå, men udfordringerne er mange. Der er søer og åer, der skal undgås og skov, der skal spilles ud af, hvis man kommer på afveje.
Listen opdateres løbende og sidste gyldige dato, vil fremgå i titlen.
Der tages forbehold for ændringer.